Om Himmelev

Himmelev er Region Sjællands døgn- og dagtilbud til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser.

På Himmelev arbejder vi målrettet for at ruste børnene til at tage aktivt del i deres eget liv og i samfundslivet.

Behandlingstilgangen er bygget op omkring at tilrettelægge tilpasse udviklingsmuligheder, så børn og unge lærer, udvikles og trives. Vi har fokus på hver enkelt barn og tilrettelægger i fællesskab med forældre og kommune om individuel behandlingsplan for barnet.

Vi tilbyder et sammenhængende behandlingstilbud, hvor skole og bo-del samarbejder tværfagligt ud fra behandlingsplanen. Vi har egne interne psykologer.

Himmelev tilbyder både dagbehandling og døgnbehandling med intern skole.

I sommeren 2010 flyttede Himmelev Behandlingshjem til Hvalsø og er nu placeret i naturskønne omgivelser få minutter fra Bistrup skovene i Hvalsø. Institutioner er opført med separat boligområde, skole og aktivitetsområde. Hvalsø er en stationsby med gode offentlige transportforbindelser. I Hvalsø findes skole, indkøbsmuligheder, bibliotek og biograf. Hvalsø har et aktivt foreningsliv. De børn på Himmelev, som har glæde af og mulighed for aktiviteter uden for institutioner, støttes i at deltage i aktiviteter eller skolegang i lokalområdet. 

Sidst opdateret 05.02.2024