Himmelevs målgruppe
Målgruppe
|
Himmelev modtager børn og unge i aldersgruppen 5-18 år, med autismespektrumforstyrrelser, der betyder en anderledes kognitiv stil, der influerer på måder, hvorpå barnet forstår, sanser, oplever og er i verden. Det kan medføre både særlige styrker og særlige udfordringer. Børn og unge med autisme spænder bredt, nogle har udviklingshæmning, andre normal eller høj begavelse. En del har eller får øvrige diagnoser, som f.eks. ADHD eller angst. Nogle har også udfordringer, der relaterer til søvn eller spisning. Himmelev Behandlingstilbud modtager børn og unge indenfor hele spektret. Nogle af børnene/de unge er præget af deres vanskeligheder i en sådan grad, at de har brug for fuldstændig støtte i hverdagen for eksempel til kommunikativ- og social udvikling, påklædning, hygiejne og motorisk træning. Alle børn og unge har i varieret grad brug for støtte og guidning i dagligdagen.
|
Opdateret tirsdag den 3. feb. 2026
