100 år med Himmelev

Starten på det hele

Himmelev Behandlingstilbud startede i januar 1926 som et privat børnehjem, da Sofie Madsen (f. 1897-1982) for sine egne penge lejede en 3-værelses lejlighed af Roskilde Højskole. Ejendommen blev kaldt ”Havrekilde”. Roskilde Højskole lå  i Himmelev nær Roskilde.

Her kom de første 3 børn i pleje, men det blev hurtigt til 6 børn.

Sofie Madsen var oprindeligt ufaglært syerske, men havde i nogle år arbejdet som barnepige og været i lære på en Montessori-inspireret skole (for børn med særlige vanskeligheder).

De første år var Sofie Madsen afhængig af private donationer for at holde børnehjemmet åbent, og det stod hårdt til økonomisk.

På trods af omstændighederne, fik Sofie Madsen sin første medhjælper i 1928, og hun lejede samtidig hele ejendommen ”Havrekilde”.

I 1933 gjorde en ny tilskudsordning det muligt at få støtte fra staten.

Himmelev Børnehjem blev officielt anerkendt som børnehjem, med psykiatrisk tilsyn og plads til 14 børn.

Ordet autisme blev første gang brugt i 1910 af psykologen Eugen Bleuler ved behandlingen af skizofrene patienter.

Den amerikanske børnelæge Leo Kanner anvendte diagnosen på børn i 1943, mens den østrigske børnepsykolog Hans Asperger havde gjort tilsvarende arbejde i 1930’erne.
Endnu tidligere, i 1925, beskrev den ukrainske børnepsykolog Grunya Sukhareva autisme klinisk.

I denne periode var autismebegrebet ikke fuldt udviklet, og der fandtes ingen egentlige autismeinstitutioner. Børn med autistiske træk blev typisk placeret i psykiatrien eller på hospitaler.

Himmelev Børnehjem blev oprettet, før autisme officielt blev en diagnose. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om de første børn kan beskrives autistiske.

I begyndelsen modtog institutionen en blandet gruppe børn med forskellige vanskeligheder.

• Sofie Madsen beskrev selv senere nogle af disse børn som autistiske.

Med oprettelsen af Himmelev Børnehjem åbnede Sofie Madsen dørene for en af de første autismeinstitutioner for børn i Europa.

I løbet af 1950’erne, da autismebegrebet blev udbredt, målrettede Himmelev Børnehjem sig næsten udelukkende mod børn med autisme.

Selv hvis vi kun tæller Himmelev Behandlingstilbud, som reel autismeinstitution fra 1950’erne, er vi med stor sandsynlighed stadig en af de ældste af sin slags i Europa.

”At det er miljøet, der har medført, at de har udviklet en helt uacceptabel adfærd, er jo soleklart …”  (citat:  Sofie Madsen, Tanker der tog form undervejs, s. 80)

Et særligt kendetegn ved Himmelev Behandlingstilbuds pædagogiske tilgang, er miljøbehandling.

Den korte version er, at der sættes fokus på at ændre miljøer, frem for at ændre på barnet. Det er en behandlingsfilosofi, hvor man ser på miljøet og omgivelserne, som barnet er placeret i, for at få en forståelse for barnets adfærd og reaktionsmønstre. Barnet kan ikke være ansvarligt for sin egen opførsel, hvis det placeres i det forkerte miljø.

Det er ikke nyt at se på miljøet som en vigtig del af børns trivsel, der kan spores helt tilbage til Rousseau. Men set i lyset af andre pædagogiske strømninger gennem tiden, har det ikke altid været populært at være miljøfokuseret. Oftere er forståelsen af adfærd gået gennem opdragelse, genetik, arv, psyken eller barnet selv.

Alligevel er miljøbehandling en del Himmelev Behandlingstilbuds identitet, og har været det snart gennem 100 år.

Årsagen til dette tætte tilhørsforhold til miljøbehandling, skal findes hos Himmelev Behandlingstilbuds grundlægger, Sofie Madsen. Hendes udgangspunkt var helt fra starten, at hvis man ønsker at forstå børn med særlige vanskeligheder, og skabe trivsel for dem, må man forstå at indrette et miljø efter deres behov. Sofie Madsen lagde stor vægt på, at både de fysiske-, psykiske- og sociale rammer, var med til at skabe forudsigelighed og ro. Det er en tradition, som Himmelev Behandlingstilbud har holdt fast igennem årene, og stadig gør i dag.

Himmelev Behandlingstilbud kan med stor sandsynlighed kalde sig autismepædagogikkens arnested i Danmark.

Vores grundlægger, Sofie Madsen, var en pioner inden for arbejdet med autistiske børn.

Der skal noget banebrydende til, før man bliver en pioner.

Sofie Madsen var en sand pioner, fordi hun som den første udviklede en metode, til at arbejde med autistiske børn. Hun kan med stor rimelighed kaldes autismepædagogikkens opfinder. Om metoden som helhed nogensinde blev helt færdigudviklet og klart defineret, er en anden historie. Men i Danmark fik hendes metode og tilgang stor tilslutning og var noget, der kunne bruges af andre.

Sofie Madsens autismepædagogik lagde vægt på, at man i begyndelsen skulle frede barnet fra omverdenen. Først efter man havde skabt et tillidsbånd til barnet, kunne man begynde at stille krav. Barnet skulle, i en vis forstand, frivilligt komme kravene i møde. I en moderne forstand kan Sofie Madsens arbejde beskrives som miljøbehandling, hvor det er omgivelserne, og ikke barnets adfærd, der ændres på. Det var en tilgang som i mange tilfælde var succesfuld, og som har ligheder til det vi i dag kalder Low Arousal.